Job

Vi modtager altid uopfordret ansøgninger, fra sikringseksperter og teknikkere. Send din ansøgning og CV til kp@mssikring.dk

Opslået stillinger

Sikringstekniker søges til en virksomhed i vækst  

Brænder du for sikring og har du flair for netværk og teknik? Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor der er frihed under ansvar? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om os 

Vi er en sikringsvirksomhed som har eksisteret i mere end 20 år. Vi leverer videoovervågning, alarmsystemer og adgangskontrol af høj kvalitet. Vi er til for kundernes skyld og vores vision er at sikre vores kunder mod ubudne gæster.

Vi er et team på fire personer, som hjælper hinanden med sparring og vidensdeling. Udover teamet i Holbæk arbejder vi landsdækkende gennem vores datterselskab i Århus og vores store netværk af underleverandører.

Om jobbet 

I din nye rolle som Sikringstekniker vil du bidrage med den daglige drift , hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil være:

  • Servicering af eksisterende anlæg
  • Ansvar for mindre installationer af AIA og ITV
  • Være med til at lave større AIA og ITV anlæg
  • Være med til etablering af ADK
  • Mindre opgaver inden for låse kan også forekomme

Vi tilbyder firmabil, telefon, bærbar computer og løn efter kvalifikationer. Derudover vægter vi videreuddannelse højt og prioriterer kurser til gavn for både dig og virksomheden.

Om dig 

Du er måske uddannet elektriker og har erfaring med teknik og netværk, hvor du også har taget kurserne Sikring 1 og Sikring 2. Du har erfaring med AIA, ITV og ADK, men det vigtigste for os, er at du har erfaring fra en lignende stilling.

Som person trives du med at arbejde selvstændigt og levere opgaver af høj kvalitet. Da vi er en lille virksomhed er det vigtigt, at vi får en spiller med på holdet, som kan håndtere ansvar.

Interesseret? 

Så må du meget gerne sende din ansøgning til os på kp@mssikring.dk senest den 1. marts 2017.

Har du spørgsmål til ovenstående, må du meget gerne kontakte Kenneth Pedersen på + 45 71 99 53 23.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Info

Ms Sikring ApS
Spånnebæk 24
4300 Holbæk

Telefon: 70 22 34 30
Fax. 70 22 34 31

Privatlivspolitik

En del af

Dansk låsesmede forening

Kort

×

Menu

Ring op

Skriv til os